Ejendomme og infrastruktur redder pensionskæmperne

14-05-2018

Når aktiemarkederne bløder, er det vigtigt at have et ekstra ben at stå på. Det har pensionsselskaberne mærket i årets første måneder, hvor ejendomme og alternative investeringer har trukket det tunge læs.

Pensionsselskaberne kæmper med tab på både aktier og obligationer i 1. kvartal af 2018. Det viser en ny undersøgelse fra fondsmæglerselskabet Spektrum. Kun de alternative investeringer (inkl. ejendomme) begrænser skaderne på pensionerne, da disse i samme periode har banet vej til solide afkast.

Over de sidste fem år har pensionskasserne da også øget andelen af alternativer markant med næsten 50%. Dermed udgør de helt op til +40% af deres markedsrenteprodukter med den største stigning og vægt på ejendomme efterfulgt af infrastruktur.

 

Ejendomsinvestering for private – Hent en trin-for-trin guide til hvordan du kommer i gang

 

 

Ubalance på det københavnske boligmarked bygger bro til afkast

De gunstige forhold for ejendomsinvestering skal ligeledes ses i lyset af en aktuel rapport fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, som konkluderer, at der er behov for 73.000 flere boliger i hovedstaden frem mod 2025. Fra 2025-35 forventes det Københavnske boligmarked fortsat at halte efter med 44.000 boliger og yderligere 43.000 i den efterfølgende periode frem til 2045.

For at indhente de sidste mange års efterslæb og imødekomme det voksende behov for boliger, skal der i særdeleshed opføres flere mindre lejligheder. Analysen peger således på, at der er en overefterspørgsel efter lejligheder på op til 60 m2.

”Københavns Kommune har en ambition om at opføre 3.750 boliger om året frem til 2027, men som analysen fastslår, er udfordringen, at det reelle behov er 6-7.000 nye boliger årligt. Det er denne ubalance, man som privat investor kan være med til at udjævne,” forklarer Oliver Peters, investeringsdirektør hos ejendomsudbyderen Koncenton A/S

 

Ønsker du adgang til afkastet fra det københavnske boligmarked? Læs om Metropol Ejendomme  

 

Pas på med at lade dig rive med - Invester med omtanke

Selvom bl.a. pensionsselskaber har øget andelen af alternative investeringer markant og gerne vil mere, skal man passe på med ikke at forhaste sig. Uanset hvor attraktivt et investeringsområde ser ud, findes der nemlig altid en række faldgruber, man bør forsøge at beskytte sig imod. Det gælder også ejendom - til trods for, at pensionsselskaberne spår denne sektor de bedste betingelser for vækst og afkast. 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

QUICKGUIDE TIL INVESTERING I UDLEJNINGSEJENDOMME

- Vælg en ejendomstype, der matcher din risikoprofil

- Undersøg område og lokalplan grundigt inden du vælger beliggenhed

- Udarbejd et komplet budget med udgifter og indtægter

- Indhent flere finansieringstilbud og vælg lånetype ud fra din tidshorisont

- Overvej om du vil investere på egen hånd eller via investeringsforening

 

Hent en komplet guide med tips til ejendomsinvestering

Latest news